360-icon download left-arrow left-doublearrow nav-dot pdf-icon rss-icon search-icon spot-icon subnavi-icon close-icon info-icon

Omdanner pålideligt hver en dråbe brændstof til effektiv kraft.

Det lave Fendt iD motoromdrejningskoncept

Den kraftfulde og yderst effektive syvcylindrede motor fra AGCO Power kører under motorhjelmen i Fendt 900 Vario MT. Motoren genererer op til 317 kW/431 hk fra en slagvolumen på 9,8 l ved nominelle omdrejninger på kun 1700 omdr./min. To turboladere med fast geometri, monteret efter hinanden, sikrer konstant ydelse. Takket være Fendt iD-konceptet med lav motorhastighed opnås det maksimale moment på 1921 Nm allerede med 1450 omdr./min. Motorens omdrejningsområde er mellem 1000 og 1700 omdr./min. I tomgang kører motoren ved kun 800 omdr./min. Oplev uhæmmet kraft og ekstremt effektiv arbejdsgang under hver opgave takket være Fendt iD.

Økonomisk med, lave emissioner, miljøvenlig

Fendt 900 Vario MT opfylder de høje trin 4/Tier 4 final miljøregulativer. Et indsprøjtningstryk på 2000 bar giver en yderst ren forbrænding. Der genereres en ganske lille mængde partikler i denne proces, hvilket overflødiggør et dieselpartikelfilter. Den elektronisk styrede og kølede recirkulation af udstødningsgassen genbruger en lille del af udstødningsgasserne til forbrænding. En anden del af behandlingen af udstødningsgas er dieseloxidationskatalysatoren, hvor AdBlue også indsprøjtes med henblik på emissionskontrol i udstødningsgasstrømmen. Denne følges af den katalytiske SCR omformer, som sidder i den nederste del af udstødningsrøret i højre side af køretøjet, og ikke hindrer udsynet fremad.

Unikt kølesystem

Effektiv køling sikres af den unikke Fendt ventilator og kølekonceptet Concentric Air System (CAS). Her sidder en højtydende trykluftventilator foran kølerenheden, hvor den suger kølig, fortættet luft ind, accelererer den via den koncentriske motorhjelm og presser den gennem køleren. CAS har sit eget hydrostatiske drev, så det altid kan levere ideel køleeffekt til hver komponent uafhængigt af motorens hastighed. Ventilatoren vippes opad, hvilket forhindrer, at der suges rester fra høsten op fra jorden.

Nem vedligeholdelse for lange driftstider

Spild ikke tiden på omfattende vedligeholdelse. Udnyt de lange vedligeholdelsesintervaller og perfekte adgangsforhold. Frisk luft suges ind foran. Luftfilterets Venturi system forhindrer mange støvpartikler i at blive suget ind. Desuden sikrer et støvudsugningssystem, som drives af undertrykket i CAS, at luftfilteret forbliver effektivt i længere tid. En forureningsføler overvåger konstant filterets status og rapporterer om nødvendigt om kommende vedligeholdelse. Denne kan udføres hurtigt og nemt takket være de gode adgangsforhold. Den konstante videreudvikling af AGCO Power motorer, kombineret med det lave vedligeholdelsesbehov, gør Fendt 900 Vario MT til den komplette driftssikre arbejdshest.

Mosaic

To turboladere med fast geometri og elektronisk wastegate kontrol giver enormt drejningsmoment i hele hastighedsområdet.

  • Mosaic

    To turboladere med fast geometri og elektronisk wastegate kontrol giver enormt drejningsmoment i hele hastighedsområdet.

  • Mosaic

    Brændstoffilteret er yderst nemt at nå ved rutinevedligeholdelse.

  • Mosaic

    En stor intercooler med en varmeveksler som mellemliggende intercooler sørger for perfekt tempereret indløbsluft.

  • Mosaic

    Dieseltanken omslutter kabinen bagfra og har en kapacitet på 680 liter. Der er også mulighed for en ekstra tank med 132 liters kapacitet.

Concentric Air-systemet kombinerer stor kølekapacitet med maksimal effektivitet samt uovertruffen effektivitet.

Luftfilteret er nemt at udskifte og har en snavssensor, som giver oplysninger om filtereffekten.

Fendt VarioDrive: En ny generation af drev.

Den revolutionerende Fendt VarioDrive drivlinje fra standardtraktoren Fendt 1000 Vario har gennemgået en omfattende og optimal tilpasning til Fendt 900 Vario MT. Resultatet blev det innovative og effektive trinløse drev til bæltetraktorer, som opfylder alle praktiske behov. Derfor kan du køre trinløst med effektdeling i et hastighedsområde fra 20 m/t til 40 km/t helt uden at skulle skifte manuelt mellem omdrejningsområderne. På den måde kan du altid arbejde inden for et optimalt omdrejningsområde med minimalt slip, når du kører Fendt 900 Vario MT. Det, du oplever, er enorm kraftoverførsel og optimal, blød kørekomfort. Maksimal ydeevne på marken og på vejen: Fendt Vario 900 MT tilbyder en helt ny køreoplevelse takket være Fendt VarioDrive.

Højtydende hydrostatiske enheder

Hjertet i VarioDrive drivlinjen udgøres af de ekstremt store og kraftfulde hydrostatiske enheder. De to enheder har hver et volumen på 370 cm3. Hydromotorerne kan dreje uafhængigt af hinanden. På denne måde opnår VarioDrive maksimal effektivitet i alle situationer. For yderligere at øge effektiviteten afkobles den anden hydrostatiske anordning ved højere hastigheder (over ca. 20 km/t), så snart den drejer tilbage.

Automatisk i det optimale område

Takket være Fendt VarioDrive drevet kan du altid køre automatisk inden for det mest effektive område. Fendt 900 Vario MT opnår en transporthastighed på 40 km/t ved bare 1550 omdr./min. Det berømte Tractor- Management-System TMS, kombineret med den automatiske spidsbelastningsregulering sikrer, at Fendt 900 Vario MT leverer de mest effektive resultater ved hver opgave, og det er endda uden, at du skal foretage en masse detaljerede indstillinger. Sammen med det lave Fendt iD motoromdrejningskoncept kan du opleve rendyrket kraft med minimalt brændstofforbrug.

Alt under et tag

Det har aldrig været nemmere at styre en bæltetraktor fejlfrit. Fendt 900 Vario MT har følgende motto: Sæt dig ned, og sæt i gang. Vælg din foretrukne kørestrategi på armlænet: Kør Fendt 900 Vario MT ved hjælp af Variostick eller gaspedalen. Imens sørger TMS for det optimale forhold mellem omdrejningstal og kørehastighed. Du kan også vælge motoromdrejningerne ved hjælp af gaspedalen og hastigheden ved hjælp af Variosticken. Hvis TMS er deaktiveret, kan du styre hastigheden og motoromdrejningerne fuldstændigt uafhængigt af hinanden.

To højtydende hydrostatiske enheder i Fendt VarioDrive sørger for jævn acceleration og effektiv fremdrift uden ryk.

Drejeenhed
Drev til PTO
Drev for bagaksel
Hydromotor
Hydraulikpumpe
Input fra motoren
Planetgearsæt
Aktuatoraksel

Kompromisløs hvad angår ydeevne og muligheder.

Redskaber under fuld kontrol

Hydrauliksystemet kan ikke bare matche kraften og ydeevnen i Fendt 900 Vario MT, men er selv udviklet med henblik på maksimal ydeevne. Vælg en pumpekapacitet på 220 l/min eller 440 l/min. Sidstnævnte version har to separate kredsløb, der hver har en kapacitet på 220 l/min. Begge versioner leverer deres maksimale ydelse ved 1700 omdr./min. Den udtagelige oliemængde er 100 l. Transmissionolieforsyningen er selvfølgelig separat fra hydraulikolieforsyningen. Det betyder, at der ikke er risiko for, at olierne blandes. Styresystemet har sit eget separate system. Det betyder, at der er tilstrækkelig olie til rådighed til redskaberne.

Tilkoblingssteder bagpå

De to hydrauliske pumper deler arbejdet ligeligt. Den ene er koblet direkte til den venstre ventilblok og forsyner ventil 1-3 og Power Beyond udtaget. Den anden forsyner den højre ventilblok med ventil 4-6 og den stærke lift. I alt er der mulighed for seks ventiler bagpå. Bevar fleksibiliteten med ventilfunktionerne: 1/2" koblingerne giver en flowhastighed på op til 140 l/min. 3/4" koblingerne og den praktiske flade kobling (FFC – Flat Face Coupler) giver mulighed for op til 170 l/min. Alle ventilerne bagpå kan kobles under tryk i begge sider (DUDK).

Komplet løfteenhed

Du kan koble trepunktsredskaber på Fendt 900 Vario MT lige så nemt som på en standardtraktor. Bageste lift, kat. 4, har en løftekapacitet på 11.500 kN. Udover den høje effekt kan du glæde dig over maksimal komfort: Bageste lift kan betjenes på begge bagskærme. Svingningsdæmpning under kørsel på vej er med til at give stor kørekomfort og vejsikkerhed. Der benyttes transmissiontrykfølere til at styre liften. Du kan styre redskaberne perfekt via det praktiske liftmodul i armlænet.

Direkte kraftoverførsel

For at kunne overføre kraften fra AGCO Power motoren til de PTO drevne redskaber effektivt er PTO'en næsten direkte forbundet til krumtapakslen. Der er kun et enkelt geartrin imellem. Det giver mulighed for stor effektivitet. Du har to hastigheder til rådighed: 1000 ved 1650 omdr./min. eller 1000E ved fordelagtige 1255 omdr./min. Omdrejningstallet er nemt at vælge på forhånd via en knap i kabinen. PTO'en aktiveres på samme måde. Det er også muligt at aktivere den på begge bagskærme.

Mosaic

Hydrauliktilslutningerne er farvekodede. Det gør det hurtigt og sikkert at tilkoble enheder.

  • Mosaic

    Hydrauliktilslutningerne er farvekodede. Det gør det hurtigt og sikkert at tilkoble enheder.

  • Mosaic

    Hydrauliksystemet er konstrueret til maksimal ydeevne og giver mulighed for 440 l/min. ved 1700 omdr./min.

  • Mosaic

    Bagerste lift, PTO og styreenheden kan nemt betjenes fra bagskærmene.

  • Mosaic

    Trykluftsbremsen med to kredsløb fungerer også på anhængeren, når parkeringsbremsen er aktiveret.

  • Mosaic

    Vælg mellem to PTO omdrejninger: 1000 og 1000E.

Næste skridt mod din Fendt 900 Vario MT