Ny målestok for vending – giver optimal foderkvalitet
Fokus på grundighed
Godt foder er afgørende for et succesfuldt dyrehold – derfor sætter Fendt Lotus nye standarder. De enestående Fendt Performance-tænder er meget mere fleksible end de konventionelle, takket være deres innovative design. Med den perfekte tilpasning til jordkonturen hindres skader på græs samt en forurening af høstmaterialet effektivt. Tandens placering og form garanterer en uovertruffen ydelse – materialet optages optimalt. Takket være tandpositionerne er derogså mulighed for meget høje arbejdshastigheder. I kombination med evnen til at håndtere selv meget store mængder materiale, er Fendt Lotus særligt slagkraftig.
Der er styr på markgrænserne
For at undgå tab af værdifuldt foder på markgrænserne, er Fendt Lotus udstyret med en enestående kantspredningsmekanisme. Tænderne på den udvendige rotor sættes i inderste position ved markgrænser og grøfter. Dette fører materialet væk fra kanten og ind på marken. Herved holdes markgrænsen ren og græsset fordeles perfekt. Hvis alle tænder sættes i inderste position, kan der også skårlægges om natten ved lidt lavere hastighed – uden et ekstra drev.
Lave motoromdrejninger, høj ydelse: Skånsom vending af materiale uden spild af tid - Fendt Lotus arbejder ubesværet. Den slæbende placering af tænderne kombineret med låsekrogene sikrer, at det slåede materiale vendes meget skånsomt. Ved PTO-omdr. på kun 400 til 450 omdr./min er Fendt Lotus meget varsom mod afgrøden, opsamler meget store mængder og sikrer utrolig god fordeling for effektiv tørring. Dette skyldes placeringen af de dobbelte Performance-tænder, den specielle tandvinkel og rotorer, der kan indstilles i hældning – for klassens højeste vendingseffekt.
Lang levetid: Fendt Lotus er konstrueret til minimal nedetid, pålidelig teknik og langt serviceliv. Rammekonstruktionen er gennemtænkt og alle led er fremstillet i støbte, robuste huse – du kan altid regne med din maskine. Drivakslerne er udstyret med dobbelte kardanled. Fordelen for dig: Dobbelte kardanled er vedligeholdelsesfrie, så du har mere tid til vending af afgrøden. De stort dimensionerede rotorskiver med flade og ekstra stærke tandarme sikrer ikke kun optimal tilkoblingskraft, men øger også levetiden betydeligt.
Med en enkel justering af tænderne på udvendige rotor aktiveres kantspredeanordningen. Tænderne sættes i den inderste position og sørger for en ren markgrænse og en perfekt fordeling af materialet.
Fendt Performance-tænderne arbejder i en trækkende bevægelse og svæver over jorden takket være låeskrogsteknologien uden at skade græsset. Herved opnås en meget høj opsamlingsgrad i forhold til konventionelle tænder, hvilket sikrer et større arealudbytte.
Foderet opsamles med de 7,5 cm lange kroge på Fendt Performance-tænderne.
Den meget stabile rammekonstruktion med lukkede, robuste huse samt en drivlinje med dobbelte kardanled sørger for lang levetid af alle Lotus modeller.